Åben Stilling - Apoteka

Head of Category & Merchandising

Tilbage til alle stillinger

Er du en kommercielt drevet leder med et skarpt forhandlingsinstinkt og et naturligt ejerskab? Er du klar til at tage styringen over category management hos Danmarks største online apotek – og sætte dit eget præg på fremtidens sortiment?

Hos Apoteka, platformen bag Apopro, søger vi en erfaren og ambitiøs Head of Category, der kan lede vores category management-team og drive den kommercielle dagsorden. Du får tre direkte rapporter, eget P&L-ansvar og en afgørende rolle ved bordet, når vi forhandler med vores største leverandører. Vi behøver ikke den perfekte baggrund – men vi behøver det rigtige mindset.

Apopro er Danmarks største online apotek, hvor du nemt og sikkert kan købe recept- og håndkøbsmedicin samt andre apoteksvarer. Apopro har taget det bedste fra de fysiske apoteker og bygget en intelligent e-commerce platform, der løbende bliver klogere på vores kunder.

Vi tilbyder
  • En nøglerolle i en af Danmarks mest ambitiøse e-commerce virksomheder inden for sundhed.
  • Reelt ejerskab og indflydelse – du sætter retningen for sortiment, prisstrategi, margin, retail-media og leverandørrelationer.
  • Et dynamisk og kompetent team med høj energi og kort vej fra idé til eksekvering.
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt.
Dine primære ansvarsområder
  • Lede og udvikle category management-teamet med tre direkte rapporter (to Category Managers og en campaign controller / analyst).
  • Eje og drive leverandørforhandlinger – herunder linjerabatter, kampagne kick-backs, retail media-aftaler og kommercielle betingelser.
  • Identificere nye trends og drive sortimentsudvidelse baseret på tendenser i markedet og kundeindsigter på dine kategorier.
  • Være medansvarlig for omsætning, GM I og GM III – ikke blot rapportere tallene, men flytte dem.
  • Udvikle, prissætte og forhandle vores retail media-setup samt planlægge og eksekvere på det.
  • Identificere og optimere arbejdsgange – bygge processer og rammer der gør teamet hurtigere og skarpere – gerne med en AI-first tilgang.
  • Sætte prissætningsstrategi og tage ansvar for merchandise-standarder på tværs af kategorier.
Vi forestiller os, at du
  • Har flere års erfaring i kommercielle senior-stillinger, key account manager- eller category-lederstillinger.
  • Har baggrund fra FMCG, e-commerce eller online retail – og forstår dynamikkerne heri.
  • Har dokumenteret track record inden for leverandørforhandlinger – linjerabatter, kick-backs og retail media.
  • Er erfaren teamleder med evnen til at løfte, udfordre og fastholde talenter.
  • Er skarp på sortimentsstrategi, prissætning og marginoptimering (GP III-fokus).
  • Er fortrolig med P&L-ansvar og kommerciel KPI-rapportering.
  • Har nysgerrighed for – og gerne konkret erfaring med – AI-værktøjer, automatisering og AI agents i kommercielle arbejdsgange.
  • Er struktureret og analytisk – men trives også i tempo og forandring.
Det handler mindst lige så meget om, hvem du er
  • Du tager ejerskab uden at blive bedt om det – og følger op, til opgaven er i mål.
  • Du er en skarp forhandler: direkte og principfast, men altid med øje for den langsigtede relation.
  • Du er proaktiv og initiativrig – du ser muligheder og handler på dem.
  • Du er komfortabel med at bygge processer fra bunden og optimere løbende.
  • Du træffer svære beslutninger, når det er nødvendigt, og kommunikerer dem klart.
  • Du er en god teamplayer, men ikke bange for at udfordre status quo.
  • Du har et "growth mindset" og trives i et miljø under forandring.
Praktisk information

Stillingen er en fuldtidsstilling med reference til Chief Commercial Officer. Den primære arbejdsplads vil være på kontoret i Greve, men med fleksibilitet til at arbejde på kontoret i København og hjemme.

Interesseret?

Kontakt Headhunter Brian Rasmussen direkte for en fortrolig samtale om stillingen.