Vi leder efter en yngre kandidat med høj analytisk kapacitet og et tydeligt entreprenant mindset. Du har formentlig en akademisk baggrund inden for business, økonomi, marketing eller lignende, men det vigtigste er din evne til at omsætte analyser og strategiske drøftelser til konkret fremdrift i organisationen.
Rollen ligger i spændingsfeltet mellem ledelse og eksekvering. Du skal kunne delage i strategiske diskussioner på ledelsesniveau, men samtidig have lysten og evnen til at gå direkte ud i organisationen og sikre, at beslutninger bliver omsat til handling. Det kræver at du er både analytisk stærk, struktureret og operationelt orienteret.
Fokus i rollen vil i høj grad være på e-commerce og marketing, hvor du skal hjælpe med at drive udviklingen frem gennem analyser, prioriteringer og opfølgning på konkrete initiativer. Det er derfor vigtigt, at du har en klar interesse for digital forretning, marketing og datadrevet arbejde.
Ledelsen ser rollen som et udviklingsspor, hvor du på sigt kan vokse ind i en mere selvstændig ledelsesrolle inden for marketing eller e-commerce - potentielt som en fremtidig CMO-profil.
Kort sagt leder vi efter en skarp og ambitiøs profil, der trives tæt på beslutningerne, men som samtidig motiveres af at få ting til at ske i praksis.
Kontakt Headhunter Brian Rasmussen direkte for en fortrolig samtale om stillingen.